Gospel

Hans Christian Jochimsen

Lidt om mig...

I stedet for at lave et traditionelt CV har jeg valgt at fortælle lidt om nogle af de helt særlige begivenheder jeg har fået lov til at være en del af.

Film, TV & teater
Jeg har været musikalsk koordinator, arrangør og musikalsk instruktør på en række opgaver indenfor film, TV og teater. Mest kendt er nok Hella Joofs film ”Oh Happy Day”, hvor jeg, ud over at skrive en af sangene (Lord hold me) til filmen, stod for alt den LIVE gospel som er i filmen. Jeg underviste skuespillerne, var med til optagelserne – samt leverede nogle af replikkerne.

Internationalt
Jeg underviser en del i udlandet. Mest i Europa men også i USA har jeg undervist mange gange. Opgaverne har været mange og forskellige, men nogle af dem har sat tydelige spor i mit liv:

Gospelkor på 6000 sangere
I 2008 underviste jeg første gang på Gospelkirchentag i Tyskland. Koret var dengang på 4000 sangere, og jeg lærte dem bl.a. ”Lord hold me”. Siden 2010 har jeg været musikalsk leder af dette kor, som i 2012 er nået op på næsten 6000 sangere!

1500 Soul Children i Norge
Siden 2001 har jeg været fast sangskriver og underviser for den Norske Soul Children bevægelse. Jeg har bl.a. skrevet deres ”navne-sang”: Soul Children. Bevægelsen tæller nu mere end 80 kor i Norge + ca. 10 i Tyskland. Også i Asien begynder konceptet at slå rod… og alle steder følger mine sange med.

Gospel Music Workshop of America (GMWA)
I perioden 2001 – 2007 oplevede jeg det meget usædvanlige, at være den mest benyttede sangskriver og korinstruktør på verdens største gospel festival med mellem 25 – 30.000 deltagere. I den periode underviste jeg deres Mass Choir, mandekor, kvindekor og ungdomskor. Ud over det, blev flere af mine sange udvalgt indspilning på forskellige cd’er. Jeg har desværre ikke videoer fra disse events.

Denne video er fra 2012, hvor jeg underviste kirkekoret i ”Church Without Walls” i Houston – en kirke med 24.000 medlemmer. Du kan også læse mine dagbøger fra GMWA ’03 og ’04.

Lyt til - "It is I"